In the Danish newspaper "Information" 2. may 2003

Invitationen er ude

af Nikolai Thyssen, 2. maj 2003

Udstillingsstedet rum46 har forladt de trygge rammer i Studsgade og er gået til angreb på de århusianske borgere.

Tror man på politiske slagord og jubeloptimister som sociologen Henrik Dahl, lever vi i et informationssamfund. Information er nærmest en tidsalder - sådan blev ideologien i hvert fald formuleret i 90'erne. Computeren som metafor for det hele affødte andre: net-værkssamfundet f.eks. Det skulle efter sigende betyde, at produktion på den gode gamle måde ikke længere er så vigtig. Det er bare en uheldig og for øvrigt upassende parentes, at fisk stadig fileteres i Thyborøn som altid: med hænderne.
Man skulle, tro at når vi sådan lever i et informationssamfund, ville jord betyde mindre. For hvis værdien ligger i information, hvad skal man så med skovarealer og landbrugsjord? Men den har de tilsyneladende ikke fattet i andre lande sydpå. For eksempel i Tyrkiet, hvor regeringen stadig ikke forstår, hvorfor den skal afstå en mindre del af landet til kurderne. De må altså ganske altmodisch mene, at der stadig er en vis værdi i jord.
For nyligt talte Henrik Dahl om netværkssamfundet og delte i akademisk øjemed verden op i to: Dem, der ikke fatter en skid af det hele, og dem, der gør. Tyrkiet må i den opdeling høre til de første - dem der ikke fatter en skid.
Modsætningen mellem postulatet om fremtiden som nutid (informationssamfundet) og de politiske realiteter kan for tiden ses udstillet i Århus, hvor den dansk-panamanske kunstner Eric R. Fajardo deltager i kunstprojektet Gæstebud. På en plakat, der hænger lige under byggerodet fra det nye århusianske kunstmuseum Aros, destillerer Fajardo nationalstaten ned til sin grundbestand: jord. Den tørre muld er taget ud af sin kontekst og frataget sin ideologiske overbygning (nationalstat, ejendomsret etc.). Den er gengivet i en glaskolbe og ovenpå står der: "Menneskets fædreland er denne jord / stod det til mig, ville ordet fremmed / ikke være at finde i nogen ordbog." Jord i klinisk kolbeform bliver til et postuleret banalt spørgsmål: Er det virkeligt det her, vi slås om? Hvad er det nu, der binder jord og nation og race så uløseligt sammen?

Et billboard er signeret af den svenske kunstner Ilona Huss Walin. Hun har, ville gode borgere i Århus og andre steder sikkert mene, skamferet det danske rigsvåben - det lille af dem uden vildmænd. Teksten på plakaten lyder: "I Kongeriget Danmark bor der hele syv millioner rotter, men kun tres løver." I den logik er rigsvåbnet i Walins udlægning udstyret med tre rotter i stedet for de tre løver, der er henvist til rastløst at kredse rundt om kronen. Løverne har siden i hvert fald middelalderen symboliseret tapperhed (Richard Løvehjerte f.eks.) og er et billede på nationens styrke og mod. Som rigsvåben repræsenterer løverne statsmagtens overhøjhed og nationens enhed. Ud over altså at være et mere repræsentativt rigsvåben målt indbyggertal, skulle symbolikken i at udskifte løverne være tydelig nok: Nationens mod erstattes af kloakkens konger, og der er en slet skjult henvisning til den klammeste del af udlændingedebatten.
Læst som et agiterende indlæg i debatten - og nu er det jo placeret i det offentlige rum (Nørregade) - udstiller billboardet den nationale selvglæde som abstrakt: Løver, vor herre bevares! I forhold til projektets overordnede idegrundlag - at stille spørgsmål til forholdet mellem os og dem - er det en påmindelse om, at lige børn - dvs. børn uden hele fædrelandsromantikken i nakken - leger bedst.

Selvom det måske ikke umiddelbart lyder sådan, er de to plakater ment som en invitation. Gæstebud er overskriften for et kunstprojekt, der begyndte i december og strækker sig til november. Projektet udfolder sig i tre dele: Invitationen, Måltidet og Fordøjelsen/Takkekortet.
Invitationen er ikke privat, men offentlig. Det er et billboard- og plakatprojekt - plus det løse, der har sat sit præg på Århus i snart en måned og indtil den 4. maj.
Kunstneren Tanja Nelleman Poulsen har placeret små fødselsdagsflag rundtomkring i byen, og under titlen 'Lad os dele kagen' stiller hun spørgsmål til, hvad det er for et fællesskab, der samles under Dannebrog. På bagsiden af nogle af flagene er der en brevkasse med to navne: et umiskendeligt dansk og et umiskendeligt udenlandsk.
Folkene bag Gæstebud har gjort sig stor umage med at formulere projektet på en sådan måde, at det nok tager sit afsæt i den offentlige debat om de fremmede, men samtidigt løfter sig ud af den og over den: Der tales ikke om de fremmede, men om den Anden - i bestemt form, med stort A og det hele. Men lige akkurat et værk som Tanja Nellemans er defineret ved et fjendebillede: Det er Dansk Folkepartis udlægning af Dannebrog, kunstneren har det svært med, og det bliver højrefløjens præmisser, der sætter rammerne for diskussionen.

Der er noget banalt over Gæstebuds første tredjedel: Hvad er der sket med åbenheden og tolerancen og gæstfriheden, og kan vi ikke være lidt bedre ved hinanden? Men i forhold til den fremskridtsoptimisme, der sådan ret beset burde have afskaffet både religion og nationalstat og manual fiskefiletering for længst, synes det at være en legitim spørgen. Undersøgelsen af, hvad der definerer os og dem, bliver ikke mindre nødvendig, når den maskeres som netværkssamfundet: Dem, der ikke fatter en skid af det, og os, der gør.

Mere end 30 kunstnere - fra Japan til Panama - deltager i rum46's projekt. Anden del 'Måltidet' begynder midt i maj og tager form som en række kunstneriske happenings i byrummet. Tredje del, 'Takkekortet' er en avis, der udkommer til september. Der arrangeres løbende en række foredrag om emnet: Gæstfrihed

Direkte adgang til denne side:: http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=144258Retningslinier for brug af materiale på dette website findes her (kræver Acrobat Reader)